Zacharias’ brev 1 – Hjemlengsel

Zacharias Møller, (f.1779) lærersønn fra København, hoppa som 19-åring av teologistudiene sine for å dra til Moss for å være huslærer. Det høres jo unektelig litt traurig ut å bytte København mot Moss, men til syvende og sist skulle han ende med å bli boende i Østfold mesteparten av livet.

Dette er de første to breva i brevkladdeboka etter Zacharias. Den begynner i 1798, og fortsetter noen år framover, – breva går mest fra Moss, men tar også en tur innom Christiania og Hedmarken. En tid kommer de fra København. Mange er udaterte, mange går til folk jeg ikke har klart å spore opp, endel er litt mystiske, liksom skrevet i koder for at bare de som allerede vet… hva det nå måtte være… vil skjønne hva det gjelder. Etter å ha pløyd meg gjennom samtlige av breva, har jeg likevel kommet fra til at de sikkert har interesse også for de som ikke er hans tipp-tipp-oldebarn.

Det første er til en kompis, Fogh, hvem nå han måtte være – jeg har ikke funnet noen klar kandidat. Jeg liker det første brevet veldig godt, med den såre mimringa over å ha forlatt København, og «være udenfor sit Fædreneland», og fordi det han savner i hovedstaden er sånne hverdagslige ting man gjør med kompisene sine.

Har ingen referanse på bildet, men du finner om ikke annet kalkbrenneri, Kastellet og Peblinge sø så du kan orientere deg i byen.

FRA ZACHARIAS MØLLER TIL FOGH.

Moss 10 novbr 98 – Charmante Ven!
Du skal ikke vente mig paa Volden i Aften, thi jeg troer næppe at jeg gaaer ud og bader mig i Dag; men vil du komme i Morgen Aften og hente mig, saa skal jeg gaae med dig ud ved Kalk-brænderiet; lad mig nu see at du kommer vist jeg veed ellers ikke om du er stødt over noget, da jeg ikke har seet dig hos mig paa en heel Maaned ; men maaskee det er fordi jeg er flyttet at du synes spadsertouren op til mig er for lang, ja der kan man see hvor magelig du er. Fy! Skam! Dig, giør du ikke meere af din Ven –

Men alvorlig talt, min Kjære Fogh! Jeg længer inderlig meget efter at tale med dig, og nu da vi ere skildte ad, føler jeg ret, hvor meget jeg holdt af dig, og naar jeg tænker paa hvor længe det endnu vil vare inden jeg igien kommer til at giøre en behagelig Spadsertour med dig, saa synes jeg at være fængslet. Det er dog saa underligt at være uden for sit Fædreneland, nu forekommer mig alt omkring ved Kiøbenhavn vakkert, og tænker mig ofte med Glæde tilbage, at gaae ved din Side og see Maanen titte frem igienem Trææ-Toppene i Alleen ved det gamle Kalkbrænderie, jeg hører dig synge: Højt lyder Bedeklogens Slag, og Bag klippen ved den nøgne Strand*; nu staae vi (en annen aften) paa Peblinge-Søe Broen og høre en (…) Baad glide hen over vandet, imedens den ildrøde Maane arbejder sig frem ud af Kiøbenhavns Taage; mindes du den, megen Moroe vi har havt i Kreydahls Sælskab, jeg seer saa grant hvor han staaer paa Broen og vasker sin Karo, og beder den heele Række som holder ham i Kiolen, for Guds Skyld ikke at slippe; hvor han staaer ude i Vandet lukker Øynene, dukker under og bander Drengene som fyrer paa ham fra Slæbe stædet; jeg føler endnu hvor han dunker os for Brystet og byder os Snuus Tobak medens han i største Iver spørger os: Var det ikke ret? Det sagde jeg saa Gud! Saa skal De have! hvad? hvad? – hvad siger De Fogh? –

Her blir noe borte for oss som ikke var der, jeg overlever, og setter likevel pris på kompisfølelsen i skildringa. Håper ikke jeg er allene om det. Jeg vet ikke hva en Karo er, og jeg skjønner ikke ordet jeg har utelatt over, det med latinske bokstaver. Nisciserende? machiserende? – døm sjæl.

Jeg skulde nok ikke troe han bader sig længer, skiøndt han endnu holdt ved da jeg reyste – hvor længe blev du ved? Du svarer ikke – svar dog! Skrig saa høyt du kan saa skal jeg forsøge om jeg ikke kan høre det, ved at lytte efter. – Jeg ærgrer mig næsten ogsaa over at jeg ikke kommer til at løbe Skøyter paa Peblinge Søen med dig i Vinter, eller paa Castel Graven eller til Lunde Huuset med Blick og Schouboe – – –

Men stop! Jeg løber alt for dybt ind i Sagerne der hjemme og glemmer reent Norge, hvor jeg dog virkelig er, ja nu er jeg der, og jeg veed ikke hvor Tiden er bleven, jeg synes det er kun gaaen kort siden den morgen jeg gik med dig i Contra Skæret, og sagde: nu er der kun 14 Dage til, saa er jeg i Norge.

Reysen her op morede mig meget, skiøndt jeg ofte blev gienmblødt og pidsket af Hagel og Storm; thi vi havde undertiden ogsaa godt Veyr og kom igiennem fortryllende Egne: dersom du skiøtter om det, skal jeg eengang sende dig nogle af mine Reysee-Tildragelser: thi jeg har holdt Dag-bog paa heele Reysen. 2 Octb kom jeg til mit bestemmelses Stæd her paa Moss, blev meget artig modtaget og fandt for saavidt alting efter Ønske, jeg har faaet 3 meget vakre og snilde Børn at læse for og beholder deres heele Fortrolighed, man lever brillant og der bliver giordt meget af mig . Egnen her omkring er vakker og især et Stykke fra Byen aabner sig en romantisk Udsigt.

Det er ikke flust med ute-bade-bilder fra 1790-tallet, men Thomas Rowlandsonds bilde fra Brighton er jo omtrent i riktig tid, – om enn ikke i en urban Københavnersetting.

——
* Om du søker på spotify, finner du en versjon under navnet «Maria græd ei mer for mig», innspilt av Lydom & Høirup. Ser ut til at melodien er gått tapt, men de har lagd en ny som er veldig fin. Ifølge denne boka er visa skrevet av P. A. Heiberg.

 

6 responses to “Zacharias’ brev 1 – Hjemlengsel

  1. Takk for at du gjør denne jobben.

    Jeg har bare sett noen få bilder av ham, Et fotografi da han var gammel, og en blyanttegning da han var voksen.

    Det er så rart å lese det han som en ung og sikkert rampete fyr skriver til en kamerat. Han blir liksom et menneske, og ikke bare et fotografi.

  2. Tegningen av Zacharias henger på Thorsø, – og så vidt vi husker, er den tegnet av Johan Sebastian Welhaven.

  3. Karo, hundenavn? Det giver mening.
    Båden glider musicernede? inciterende? henover vandet. Hvis han ellers synes at bruge adjektiver lidt løst kan en sang fra en både godt ligge i udtrykket musicerende. Men der er andre muligheder, ved at tage en ordliste og se alle ord, der ender på ‘cerende’ kan man få lidt hjælp (men der er mange). Det ville være godt at kunne se det første bogstav tydeligere. Hvis det er et ‘i’ kan det fx. være: inspicerende, inspirerende …
    Man skal også kende håndskriften godt.
    Breve som dette, velskrevet, billeddannende, skaber billeder i læseren, det er meget smukt.🙂

  4. Karo kunne være et navn man brugte om hunde, ligesom danskerne en overgange brugte navnet/ordet «Trofast» om en hund generelt – som fx. i sætningen: Han stod ved kilden og vaskede sin Trofast.

  5. Det er et godt forslag, Donald. Karo kan absolutt være en hund, – og da gir det mening til teksten.

  6. Det er et godt forslag.Jeg har grubla mye på dette ordet, kunne det være en båt? Eller slang for en kroppsdel? Ellers er ruter (i kortstokken) det eneste treffet jeg får i de historiske ordbøkene, men den kunnskapen hjelper meg dessverre heller ikke.

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s