Zacharias’ brev 4 –

Dette brevet går til Edvards storebror, Johan Storm Munch. Da jeg gravde meg gjennom arkivet etter Zacharias, fant jeg brev fra Johan skrevet 35 år senere, etter at Johan var blitt biskop i Kristiansand og Zacharias hadde gifta seg til Thorsø herregård. Men det er ikke der vi er nå. På dette tidspunktet går brevet fra en engstelig huslærer som har avbrutt teologistudiene sine – til en kompis som fremdeles strever over bøkene. 

Som alltid: Om dere vet hvem noen av de omtalte personene er, setter jeg pris på at dere forteller det i en kommentar.

[Brev 1 | Brev 2 |Brev 3]

Kjære Johan!

Moss 15. Dec. 1798.
Synes du ikke at din Møller er frisk Gut til at holde Ord; aldrig saa snart skulde han være i Norge, før han skulde skrive dig til, og dog har han nu været der paa 3die Maaned uden at du har havt noget fra ham – men vær overbevist at jeg ikke destomindre har tænkt paa dig med det varmeste Hierte; du mindes selv dine Følelser ved Hiemkomsten til det tryllende Norge, skjøndt det ikke var dig fremmed, hvor fortumlet maatte ikke da jeg stakkel blive, som aldrig har været uden for mit Fødeland, og nu med et kom ind paa den nye Skueplads, hvor man henrives af de skiønneste Natur-Scener, som ideligen afvexle med hinanden? Jeg har endnu ikke kunnet faae Leilighed til at sætte min hen og skrive dig udførligt Brev til. Hver Løverdag har jeg foresat mig at begynne midt i Ugen paa mine Breve, men Løverdagen er kommet igjen uden at der er blevet noget udrettet, og Løverdagen selv synes mig bestandig for kort til at begynde noget paa, og saaledes er der til min egen ærgrelse aldrig blevet noget af.

Jeg studser naar jeg tænker paa de tre Maaneder og begriber ikke hvor Tiiden er blevet af, da vi sidst taltes hos din Svoger og jeg fulgte dig til Mad. Lunds Dør. Jeg længes meget efter at vide hvorledes det gaar til nede i Kjøbenhavn, du er vel allerede dybt inde i Attestasen og Huus med. – Her har jeg en følelse av at noe mangler.

Er der blevet nogen Forandring med Exam Theol?

Hvad mig angaaer da lever jeg ret fornøiet, man sørger for at giøre mig alting efter Ønske, de 3 Børn jeg læser med kommer mig langtfra ikke til at angre min gamle skolemester Klincks Spaadom, at jeg nok selv engang skulde blive Skolemester (thi det truede han os gierne med naar vi plagede ham om lov eller vristede naar vi skulde læse om den Hellig Aands 7 Naadevirkninger). Tvertimod det glæder mig meget, de have alle et meget godt Hierte, ypperlig Genie og stor Viidelyst; jeg er deres Fortrolige og de holde intet skjult for mig. –

Min forknyttelse giør mig, som du nok kan slutte, stort (afbræk?), jeg holder mig for det meste inde paa mit Værelse om Aftenen (jeg tænker man holder mig for en Menneskehader). Ved Bordet er jeg gierne stum som en Fisk, i Sælskab ligesaa, naar jeg ikke kan unddrage mig derfra. Gud være lovet, Winge er selv ikke meget snaksom af sig, og jeg kommer altsaa godt ud af det med ham, men Madame har foraarsaget mig des mer Piine, hun er gandske af den fiine Verden, saa Venlig, saa forekommende, saa sødttalende, men hvor meget hun mener med det vil vi ikke tale om. Jeg har adskillige gange maattet spadsere med hende og Huusjomfruen, og jeg tænker endnu med Græmmelse paa den slette Figur jeg har giort. Nogle Gange naar vi saaledes har spadseret om Aftenen, har jeg gjort Vold paa mig selv og begyndt at prate lidt, men misfornøyelse med mig selv og Frygt for at skulde enuijre Damerne med min uinteressante Snak har straks sjort mig maalløs igjen, og jeg har stirret mod Stiernene under en høytidelig Taushed og slæbet dem hjem igjen.

For en Uges Tiid siden, da Madame en Aften viiste mig en Kasse fuld af gamle Sølvmynter fik jeg, fordi jeg beundrede dem, Lov til at udsøge mig et Par, men da jeg var for undseelig dertil, gav hun mig fulde 4 stykker, jeg stak dem med et dybt Buk og mange prægtige Complimenter i Lommen.

… og så er vi nok en gang tilbake hos Wulfsberg, og denne krangelen som nå er beskrevet til minst tre ulike kamerater, uten at kjernen i saken helt er kommet fram…

Wulfsberg er som jeg har erfaret, kommet til Kjøbenhavn, han skal have været meget syg. Jeg tror ved koldere Eftertanke at jeg har forurettet ham i et Brev, og det har jeg vidst, og hvis saa er, har jeg upaatvivelig tabt en Ven, han tilgiver mig neppe. Tuusind og Tusind Gange vil jeg takke dig hvis du kan formaa ham til at skrive mig til, anvend al din Bestræbelse, skulde det ikke lykkes dig, da udforsk hans Sindelag imod mig. (dog hvi siger jeg udforske? Jeg frygter kun med altfor megen Grund at han allerede for længst har meddelt dig det og sat mig i et foragteligt Lys. Den Samstemning som hersker mellem jer har maaske ogsaa giort dig kold imod mig) og meddel mig det, thi endnu for Tiiden vover jeg ikke at skrive ham til.

Jeg skylder Wulfsberg 7 eller 8 Sh. som jeg beder dig du af de indesluttede 3Rd. vil betale ham og levere det overblevne til min Moder, hvis jeg ikke havde dig til Mægler turde jeg ikke under nærværende Crisis sende dem, hun turde maaske ansee det for en Trodsen, ligerviis som et Par Elskende naar de staar og kaste hinanden deres Foræringer i Øynene. Dersom du skytter om det skal jeg næste Gang sænde dig et Udtag af min Dagbog med alle mine Reyse-Følelser.

Da jeg ikke kan love at provoiere til min egen Efterrettelighed, saa beder jeg dig kun ikke straffe mig i din Vrede, men lade Naade gaa for Retten og næste Postdag glæde mig med et Brev, hvis et fra Wulfsberg fulgte med, vulde det behagelig overraske din opriktige Ven.

Z. Møller.

Hils paa det venskabeligste just, den fra sin Veys Vildfarelse omvendede Heins, (og da det er dig som har bragt ham tilbage i Kirkens Skiød, saa lykønsker jeg dig, du med din Løn: den som omvender en Synder har reddet en Siel fra Døden og skal skjule Synderens Mangfoldighed.) og Suur.

Du viiste mig en sant Tieneste hvis du ufortøvet vil levere den indesluttede Billett til den samme som laante Heens S. Sh. til en Parterre Billett. Jeg troer han skal boe i Gothersgd. Nr. 6. Det er mig meget Magtpaaliggende at faa den riktig besørget i hans egen Haand.

vive, vale nobisque faue.

One response to “Zacharias’ brev 4 –

  1. Stakkar, Zacharias. Det var da voldsomt så sjenert han var, – hele tide. Han skriver jo om det ustanselig.

    Gothersgade har jeg et forhold til, – og noen av de riktig gamle har de lave husnummerne, men jeg er ikke helt sikker på hvilket som er nummer 6.

    https://www.google.com/maps/@55.681597,12.58471,3a,75y,4.21h,101.4t/data=!3m4!1e1!3m2!1sw9w7d-PWTzyAervGstRQUw!2e0

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s